UNDERVISNING

Det er populært for skoler, institutioner, teaterskoler, højskoler, firmaer, foreninger, polterabends, osv. at få besøg af en stuntman. Det er sjovt for alle aldre og det er interessant at lære stuntfolkenes tricks og hemmeligheder. Der arbejdes med koordination, rytme, timing, tillid og samarbejde - noget der er brugbart for alle.

Siden sidst i firserne har jeg rejst rundt i Danmark og Norden og undervist tusinder af børn og voksne.




Når man får besøg af en stuntman kan man få lov til at prøve en grundlæggende og underholdende stunt-træning baseret på tricks og erfaringer fra film- og teaterbranchen. Det handler om stunts, slagsmål, faldteknik og skuespil. Mht. fægtning og våbenkamp, skelnes der mellem stage fight for børn og stage fight for voksne.

Professionelle skuespillere kan undervises målrettet mod arbejdet med action og skuespil på film, teater og shows.

KLAUS HJULER - TLF. 20 25 00 07 - MAIL@KLAUSHJULER.DK